Det kan vel nærmest kaldes historisk – DGI og DIF’s nye samarbejde om foreningsfitness. Samarbejdet mellem de to organisationer er i sig selv værd at skrive om, men også det konkrete projekt, foreningsfitness, er en af de større nyskabelser inden for dansk idræt.
Ifølge DGI’s formand Søren Møller skal samarbejdet imødekomme moderne menneskers krav om fleksibilitet i idrætstilbuddene – samtidig med at frivllighedsprincippet og de sociale aspekter i foreningslivet bibeholdes. Og så skal projektet vel også ses som en seriøs konkurrent til de mange profitdrevne fitnesscentre, der skyder op rundt om i landet.
Oplagt udviklingsmulighed
I Danmarks Gymnastik Forbund hilser man det nye tiltag meget velkommen.
– Vi ser satsningen på Foreningsfitness som alle tiders chance for vores foreninger til at videreudvikle sig og imødekomme danskernes nye krav til idræt. Det er samtidig også en mulighed for foreningerne for at tiltrække nye aldersgrupper og medlemstyper, siger forbundsformand Flemming Knudsen, som finder Foreningsfitness særlig oplagt for mange gymnastikforeninger.
– Vi skal i gang med at lokalisere foreninger, som kan være med og som har lyst til at tilbyde nuværende og kommende medlemmer nogle anderledes rammer og tilbud, siger han.
Målet for DIF og DGI er at få etableret ca. 80 nye foreningsdrevne centre i løbet af de kommende 4 år og på den måde få del i de mange danskere, der er begyndt at dyrke idræt.
– Idrætsudøvelsen er steget markant, men stigningen er sket uden for foreningerne, og det er synd for befolkningen, sagde DIFs formand Niels Nygaard på pressemødet.
Et bekosteligt projekt
At det ikke er helt billigt at etablere fitnesscentre, vidner den pose penge, som både DIF og DGI sætter af til projektet. Hvert forbund skyder 3 mio. kr. ind om året til lånebevillinger – og yderligere 2 mio. kr. til rådgivning og instruktøruddannelser. Foreninger under DIF og DGI vil kunne låne op til 400.000 kr. til etablering af fitnesscentre. Der vil også være mulighed for rådgivning og uddannelse af instruktører. Betingelserne – ja de er forholdsvis simple, nemlig at fitnesscentrene er foreningsdrevne, non-profitable – og så råder man til at fitnesscenteret skal være organisatorisk uafhængig af moderforeningen.
Det virker!
For foreninger med små budgetter og svindende medlemstal kan det formentlig være sin sag at satse stort med et fitnesscenter, men at dømme efter erfaringerne kan det lykkes – rigtig godt endda.
– DGI har kørt projekt DGI Træningskultur og har siden 2004 haft godt 50 foreninger igennem projektet. Og de har alle fungeret godt eller endda rigtig godt, fortalte DGI’s formand Søren Møller på pressemødet. DGIs Træningskultur bliver nu til fælleseje for DIF og DGI og skifter navn til Foreningsfitness.
– Fitness i foreningen har vist sig at kunne tiltrække nye medlemstyper, f.eks. rodløse unge, etnikere og ældre, siger projektleder Ruben Lundtoft, som har været med i projektet hele vejen.
En lokal forening i Odsherredsområdet er et levende eksempel på, at det kan lykkes. Med et indbyggertal på bare 2.400, 3½ arbejdsweekend og et årskontingent på 1.600 kr. har foreningen etableret et fitnesscenter med 800 årsmedlemmer – og det uden at ”stjæle” medlemmer fra klubbens øvrige idrætstilbud.
Har I lyst til at gøre dem kunsten efter, kan I læse mere om Foreningsfitness på her eller kontakte projekter for Foreningsfitness Ruben Lundtoft på 29 40 68 60 eller ruben.lundtoft@dgi.dk
