- Mit ønskejob er gået i opfyldelse! Sådan lyder den korte melding fra Claus Olsen, som siden 17. maj 2007 har været ansat som fuldtidstræner i idrætsgymnastik – inden for tre funktioner.

Om formiddagen kører han skolegymnastik under Skoleforvaltningen i Aalborg og Elite Sport Aalborg. Om eftermiddagen træner han AIGs elitedrenge og om aftenen kommer junior- og seniorlandsholdsgymnasterne til træning. Den står med andre ord på træning, træning, træning – og en hel masse planlægning.

– For mig er det fantastisk at kunne videreføre min tilværelse fra den gang jeg selv var landsholdsgymnast. Jeg kan få lov at ligge og tænke træning, øvelser og momenter lige inden sengetid, og jeg kan få lov at arbejde med at forbedre træningen for landsholdsgymnasterne, fortæller han.

Et af Claus’ nye tiltag for at forbedre træning er derfor en såkaldt juniormappe, som skal effektivisere og optimere den daglige træning og forberedelse op til større konkurrencer. Det skal ske gennem en struktureret og målrettet programlægning, som sikrer at både gymnast og træner ved, hvad der skal trænes de enkelte dage i løbet af ugen. Og indtil videre har han kun fået roser for sine nye idéer.

Ved hvad han vil

Der er ingen tvivl om, at Claus ved hvad han vil – og at han går efter det. Ifølge ham selv er det også noget af det, der skal til, hvis man vil skabe sig en karriere inden for gymnastikken.

– Som aktiv gymnast har jeg lært, at der skal en stor og ofte anstrengende indsats til for at nå sine mål. Man skal ikke regne med, at der kommer nogen og hjælper. Jeg skal selv sætte tingene i gang og regne ud, hvilke strenge jeg skal hive i. Sagt på den korte måde, så skal man selv gøre det, hvis man vil noget, mener han.

Store smil og varme knus

Men hvad er det egentlig, der får mennesker som Claus til at vælge et job, hvor weekenden først starter lørdag aften (hvis man da har weekend), og hvor man sjældent er hjemme til aftensmaden?

– Det er stort at se, at ens indgangsvinkel og metode virker, at gymnasterne rykker sig og lærer nye momenter. Man kan se glæden i gymnasternes øjne og på deres smil. Enkelte gange får jeg endda et knus af gymnasterne, når de har lært noget nyt – og så er det man siger tak for det lille rygklap, fortæller Claus Olsen med varme i stemmen.

Larmen stresser

Claus Olsen er – som det måske allerede er fremgået af ovenstående – generelt en tilfreds mand, men hvis han skal pege på noget af det mest frustrerende ved jobbet er der primært to ting, han kan komme i tanke om: Træningsomgivelserne, som generelt er præget af for mange hold, børn, musik og støj og så de mange ekstra timer, som alt for nemt kommer oveni jobbet.

– Min største bekymring er, at en af gymnasterne kommer til skade, fordi det er ofte nogle meget svære og krævende momenter/øvelser vores landsholdsgymnaster laver, hvortil der kræves meget koncentration og fokus, hvilket er svært for dem når der er for meget larm og støj. Larmen gør arbejdet unødigt sværere og man kommer nemt til at føle, at man ikke gør det godt nok.

Og så er der den med arbejdsmængden, som har det med at blive en pæn del større en aftalen lyder på. Måske fordi Claus’ job har det med at blive forvekslet med en ”frivilligs”.

– Så i gennemsnit arbejder jeg vel fem timer om ugen som frivillig, anslår Claus. Han peger også på, at der ikke er knyttet særlig mange regler til jobbet som træner og at der derfor heller ikke er nogen fagforening eller organisation bag.

– Og det skal man altså lige vænne sig til, når man har arbejdet som hard core akkord-tømrer i 10 år og brugt sin fagforening flittigt, smiler han.

Overrasket over niveauet

Den største overraskelse for Claus var dog hverken arbejdsmængden eller træningsforhold, men derimod gymnasternes form.

– Jeg var virkelig chokeret over, hvor dårlig en træningsform de var i, og over deres indstilling til at træne. Hvis de var ved at få en vabel, stoppede de med at træne, hvilket for mig er helt ude i skoven. Så der var virkelig en opgave med at få ændret gymnasternes holdning og indstilling til træning. Vores bedste gymnaster skal jo være seje, modige og i superform, så de er idoler for de yngre gymnaster, mener Claus Olsen.

Og slutter med et:

– Ellers er det bare fedt, og det overskygger de negative ting, der selvfølgelig altid er ved et job.