» 2008 » Januar/februar 2008

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

TEMA:
Når gymnastikken bliver en levevej

Mange drømmer om at gøre gymnastikken til sin levevej, men er det overhovedet realistisk? Alt om gymnastik har talt med to personer, som hver især har fået deres drøm opfyldt og fået skabt sig en karriere inden for gymnastikkens verden.


Af Anne J. Pøhl
Off entliggjort den 31. januar 2008

Tænk at kunne leve af sin idræt – sådan som tennisstjerner, fodboldspillere, håndboldtalenter og svømmere gør det. For mange gymnaster står drømmen som en lysende stjerne langt langt ude, for der er jo ingen eller i hvert fald meget få penge i at dyrke gymnastik – og det næsten uanset hvilken disciplin man vælger.

Det er muligheder

At det ikke er ren ønsketænkning, har Alt om gymnastik imidlertid fundet tre spillevende eksempler på:

  • Mød AIG’s fuldtidstræner, der træner, træner og træner
  • Mød breddekonsulenten med de gode idéer og kontakten til foreningerne

Og så er der alle de jobs, som måske ikke foregår med 100 % gymnastik, men som alligevel kommer meget tæt på en ”gymnastik-karriere”. Det kan være som underviser på en gymnastikefterskole med særlig fokus på idrætstimerne, som projektansat i DGI (f.eks. gymnastikkaravanen), som projektansat i en forening eller som freelance instruktør, underviser og træner. Og der er sikkert mange flere muligheder….

Se mulighederne

Det handler om selv at se mulighederne, hvis du gerne vil arbejde inden for gymnastikken. Det kan altså godt være, at du ikke lige kan starte ud med en fuldtidsstilling, men så snup den på deltid og se om det er muligt at supplere den på anden vis. Eller endnu bedre: Kom selv op med et projekt, en idé eller en satsning, som bare føres ud i livet og vær på den måde med til at skabe dit eget job. Indtil videre er det kun meget få deciderede gymnastikjobs, som du kan finde på avisernes jobsider….

Sportsuddannelser

Der findes faktisk en række uddannelser, som kvalificerer dig til at arbejde inden for idrætten.

  • Cand. Scient i idræt – må vel siges at være den klassiske med fokus på fysik, teknik mv. Men også denne uddannelse er moderniseret og har mere ”markedsføring” mv. inkluderet. Kan bl.a. tages i Odense og København
  • Sportsøkonom – er den korte akademiøkonom uddannelser, som især fokuserer på markedsføring og projektledelse. Den kan bl.a. tages i Randers og Svendborg.
  • HA i Sports Management – en ny uddannelse på Syddansk Universitet i Esbjerg. Den uddanner dig inden for bl.a. ledelse og markedsføring.
  • Breddekonsulenten uddannelse under DIF, som du gennemgår ved ansættelse som breddekonsulent i et idrætsforbund, f.eks. DGF.
  • Idrætsleder – ikke en decideret uddannelse, men flere idrætshøjskoler tilbyder kurser som opkvalificerer dig som idrætsleder. Desuden er DIF gået sammen med flere kommuner om at etablere lederakademier. Læs mere her 



 
 
 
  Site Map  |  Privacy statement     


Danmarks Gymnastik Forbund| Idrættens Hus | 2605 Brøndby | Tlf: 43262601 |E-mail: dgf@dgf.dk

Redaktion: Anne J. Pøhl |Tlf: 29 38 53 58 | E-mail: altomgymnastik@dgf.dk
 
ISSN: 1604-8660



Copyright © Søren Sørensen A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!