» 2008 » Marts 2008

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

EM: Studerende skal hjælpe DGF

I forbindelse med EM skal 2 studerende fra Svendborg hjælpe med at skaffe opmærksomhed.


Af Anne J. Pøhl
Off entliggjort den 5. marts 2008

To studerende fra Svendborg Erhvervsakademi skal et par måneder i praktik, som en del af deres uddannelse. Navnene er henholdsvis Claus Magaard og Frederik West, og de studerer markedsføringsøkonomi. Det specielle ved deres uddannelse, er at sportsmarketing og -management er en del af uddannelsen. De synes derfor, at DGF kunne være et interessant sted at opholde sig, og dermed få indsigt i denne verden.

Arbejdsområder

Arbejdsopgaverne skal bl.a. bestå i at hjælpe med at arrangere forskellige events op til og i forbindelse med EM i trampolin i Odense d. 28. april - 3. maj. De skal også prøve kræfter med helt nye områder, som udarbejdelse af pressemeddelelser og flyers. Derudover skal der etableres kontakt til folkeskoler i Odense-området for at få DGF’s Movin’Kids materiale til at indgå i undervisningen.

Ligaspilleren

Både Claus og Frederik har dyrket en masse sport, og især basketball har fanget interessen. Claus er til dagligt stamspiller hos basketball-holdet Svendborg Rabbits, der i øjeblikket ligger nummer 2 i Canal Digital Ligaen, Danmarks bedste række. I sommers blev han udtaget til bruttotruppen på det danske A-landshold. Til næste år kunne Claus godt tænke sig at prøve kræfter med den amerikanske college liga, samtidig med han vil tage en bachelorgrad.

Claus har høje forventninger til praktikperioden:

– Jeg ser frem til at arbejde med de værktøjer som jeg har fået under min uddannelse. Opgaverne, som skal udføres, skal være med til udvikle mig på et fagligt niveau. Jeg føler, at udviklingsmulighederne er gode hos DGF.

Motionisten

Frederik har prøvet kræfter med lidt af hvert, bl.a. fodbold, håndbold, badminton og ikke mindst basket. Han har spillet i næsten 7 år, men valgte efter handelsskolen kun at spille streetbasket, primært pga. skader. Ellers er det styrketræning og løb det bliver til.

I forhold til praktikperioden, føler han det bliver spændende at fungere i et samspil med flere personer, der har den sportslige verden tæt på og har formået at have et job inden for et område, de brænder for.

– Jeg håber, at jeg kan bidrage med nye ideer og tage værdifuld erfaring med videre.

Claus og Frederik håber at se mange tilskuere til de forskellige arrangementer og ikke mindst EM.


Claus Magaard er en af de to praktikanter, som hjælpe med at markedsføre EM overfor bl.a. skolerne. (Foto: privat)
 
  Site Map  |  Privacy statement     


Danmarks Gymnastik Forbund| Idrættens Hus | 2605 Brøndby | Tlf: 43262601 |E-mail: dgf@dgf.dk

Redaktion: Anne J. Pøhl |Tlf: 29 38 53 58 | E-mail: altomgymnastik@dgf.dk
 
ISSN: 1604-8660



Copyright © Søren Sørensen A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!