» 2008 » Marts 2008

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

EM skal øge skolens synlighed

Som noget helt nyt har Vejstrup Ungdomsskole indgået et officielt samarbejde med DGF i forbindelse med EM i trampolin og powertumbling. Samarbejdet skal øge skolens synlighed i gymnastikmiljøet.


Af Anne J. Pøhl
Offenliggjort d. 7. marts 2008

Det er ikke hver dag, at ungdomsskoler bliver ambassadører for idrætsarrangementer, men på Sydfyn har man valgt at prøve metoden af. Derfor er der indgået en aftale med DGF om at fungere som officiel ambassadørskole i perioden op til EM i trampolin og tumbling.

– EM passer til den gymnastiske profil, vi har på skolen med fokus på spring og powertumbling, og derfor prøver vi det her som en anderledes måde at øge skolens synlighed, fortæller forstander på Vejstrup Ungdomsskole, Esben Jensen.

– Og så ligger der naturligvis også et ønske om at hjælpe EM bag, siger han.

Glad komité

I organisationskomitéen er man glade for, at Vejstrup Ungdomsskole har mod på at arbejde med en anderledes form for markedsføring af såvel skolen som EM.

– Vi ser samarbejdet som en god mulighed for at få markedsført EM på en ny måde og i et miljø, som er særdeles interessant for os, siger Gitte Refsgaard, formand for organisationskomitéen.

Mange hænder

Konkret betyder samarbejdet, at Vejstrup Ungdomsskole reklamerer for EM ved deres forskellige opvisninger i løbet af foråret, hvor de blandt andet uddeler flyers.

– Derudover vil der også være en række af vores elever, som hjælper med at pakke sammen, når det hele er slut, fortæller Esben Jensen.

Forstanderen havde også håbet på, at en eller flere delegationer havde taget imod skolens tilbud om at lægge træningslokaler, kost og logi til et træningsophold forud for EM. Men det er desværre ikke lykkedes.

– Det havde fungeret som god inspiration for både dem og os – såvel træningsmæssigt som kulturelt, mener han.

EM afholdes i Arena Fyn fra d. 28. april – 3. maj 2008. Læs mere på http://www.trampolin2008.dk/


Luftfoto 5. juli 2006, Morten Dueholm

 
  Site Map  |  Privacy statement     


Danmarks Gymnastik Forbund| Idrættens Hus | 2605 Brøndby | Tlf: 43262601 |E-mail: dgf@dgf.dk

Redaktion: Anne J. Pøhl |Tlf: 29 38 53 58 | E-mail: altomgymnastik@dgf.dk
 
ISSN: 1604-8660



Copyright © Søren Sørensen A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!