I trampolin-truppen har de forberedt sig i måneder på det kommende EM. Finpudset teknikken, optimeret formen og sammensat de perfekte øvelser – og så har de allieret sig med en sportspsykologisk konsulent. For som Freddy Gleisner, der er selvsamme konsulent, siger:
– Man kan være på toppen både fysisk og teknisk og alligevel tabe det hele på gulvet. Så det mentale spiller en stor rolle. I trampolinsporten hænger det sammen med, at man har sølle 18-20 sekunder til at afgøre sin placering, og det er selvfølgelig mentalt belastende.
Det har de to trænere bag EM-truppen Anette Dalsten og Bo Tureby længe været bevidste om, og derfor allierede de sig tidligt med Freddy Glesiner.
Mentale teknikker
– Allerede inden springerne tog til WAGC i Canada havde jeg en kort snak med holdet, og for tre måneder siden gik vi så rigtigt i gang. Jeg er blevet rigtig godt modtaget af alle springerne – måske fordi de har set mig i hallen med Peter (Jensen, red.) og Jacob (Hansen, red.) og af den vej konkluderet, at det nok også er noget, de vil kunne bruge, siger Freddy.
Men hvad kan en sportspsykologisk konsulent egentlig hjælpe med?
– Jeg har lært springerne nogle mentale teknikker, som skal hjælpe dem med at forblive positive. Man kan hurtigt komme til at tænke på, hvad der sker, hvis det går galt og det gør sjældent noget godt. Derfor arbejder springerne med at afvise det negative og i stedet have en positiv indstilling. Derudover arbejder vi også med fokusering og koncentration, fortæller Freddy Gleisner.
Proces frem for resultatmål
En anden afgørende faktorer i Freddys arbejde med springerne handler om at fokusere på processen frem for på målet.
– Den normale målsætning hedder, at vi skal lave et resultat, men for langt de fleste lægger det et meget stort pres. Derfor arbejder vi med procesmål – altså hvordan man vil bære sig ad med at få et godt resultat: Hvis jeg arbejder på den rigtige måde med processen, har jeg fuldstændig styr på det. Det er bedre end at fokusere på resultatet, for det har jeg ikke styr på. Der er jo både dommere og konkurrenter, som jeg ikke har styr på. Ved at fokusere på processen får man en målsætning, man har fuldstændig styr på, mener Freddy.
Fokus på teambuilding
For udenforstående kan teambuilding synes som et meget mærkelig ting, når det handler om trampolin, hvor man som bekendt springer alene i sin dug. Men ifølge Freddy giver det i høj grad mening:
– Vi har netop haft vores sidste seance på holdet, og her handlede det om teambuilding. Hvad kan holdet gøre for hinanden? Alle springere blev bedt om at fortælle, hvad de kunne byde ind med og formulere hvad holdkammeraterne kunne gøre for at støtte dem og hvad de ikke skulle gøre. Det kan f.eks. handle om, at man i bedste mening kommer til at afbryde en holdkammerat midt i noget, og det virker irriterende. Men afbryderen kan ikke vide på forhånd, at det irriterer, og derfor bruger vi tid på at formulere det. Desuden har vi sat os et procesmål for holdet, som handler om at bakke hinanden op og vise kampgejst.
Evaulering hver aften
Selvom springerne har haft deres sidste seance med Freddy inden EM, er det på ingen måde ”goodbye” til konsulenten. Han er nemlig med under hele EM, hvor han bl.a. skal evaluere med springerne hver aften, så alle bliver bevidste om, hvad de har lært den pågældende dag.
– Jeg kommer også til at gå og observere springernes attituder og deres måder at blive klar på. Hvis der sker noget underligt, går jeg selvfølgelig ind og spørger til det. Og så skal jeg samtidig fungere som fyrtårn. Ved at være der, minder jeg dem om det, vi har aftalt, og det plejer at have en god virkning.
Freddy på CD
Når Freddy ikke er med til træningen eller stævnerne, har springerne ham alligevel lige ved hånden – eller rettere ved øret. Hver springer har nemlig fået udleveret en CD med det, Freddy kalder for sansefilm.
– Sansefilm er en slags udvidet visualisering, hvor springeren ser for sig hvad der sker, mærker trampolinen under fødderne, hører lydene osv. På CD’en er der forskellige sansefilm, som er målrettet træning og konkurrencer eller som tager udgangspunkt i en succes, springeren har haft. Der er også afspændingsprogrammer, som kan hjælpe med at bekæmpe nervøsitet, fortæller Freddy.
Afspændingsprogrammet skal hjælpe springerne med at finde det rette spændingsniveau – og for langt de fleste betyder det, at spændingsniveauet skal ned inden konkurrence.
– De fleste af springerne vil formentlig opleve, at et EM på hjemmebane øger spændingsniveauet ekstra meget, og så kan der være behov for afspænding. Men samtidig er det også vigtigt at glæde sig over, at EM foregår på hjemmebane. Selvom det umiddelbart øger presset, er det immervæk meget sjovere end en hal uden tilskuere i Bulgarien, slutter Freddy.
