De synes alle fire, at de kunne have gjort det lidt bedre, men generelt er de godt tilfredse – og med god grund. En finaleplads i synkron blev det til og så en masse erfaring og oplevelser ud over det sædvanlige. Og spørger man dem, hvordan det er at være til EM, lyder det enstemmigt: ”Det er fedt”.

To EM-debutanter

De fire piger tæller Kamilla Dehn, Maila Walmod, Patricia Duelund og Andrea Kjeldgaard – og tilgangen til EM’et er vidt forskellig. Andrea er yngste ”mand” i truppen og kom med, da truppens bedste springer Alberte Breinholt måtte melde fra lige inden med en skade.

- Næst efter WAGC (uofficielt ungdoms-VM i Canada, red.) er det her det største jeg har været med til. Og det er selvfølgelig rigtig fedt at komme med, når jeg nu har trænet så meget, siger Andrea, som lavede en fin præstation i de indledende runder. Det blev til en 53. plads ud af 65 deltagere.

For truppens næst-yngste, Patricia, er der også tale om EM-debut.

- Jeg var meget nervøs, fordi det er mit første EM, men synes jeg bevarede roen meget godt og jeg fik lavet alle mine 20 spring, siger hun. For Patricia rakte indsatsen til en plads som nr. 44.

Fedt med hjemmebane

For de to andre, Kamilla og Maila, som fik hhv. en 41. og 38. plads, er det især hjemmebanen, der gør en forskel. De har nemlig begge været til EM og andre store stævner før.

- Vi har trænet længe til det, og EM er blevet kaldt projekt 2008, så det er sjovt at få udløst spændingen og at være hjemmebane. Man føler virkelig, at der er opbakning fra hele hallen. Vagterne ønsker også held og lykke – de holder med en. Det er meget lækkert og sjovt at prøve, siger Maila, som har været ude med en skade i et års tid.

Selvom EM’et er på hjemmebane, har pigerne dog ingen problemer med at lukke tilskuerne ude, når øvelsen er i gang.

- Man er meget koncentreret, når man er i gang med øvelsen, så der hører man ikke noget. Det værste er man bliver forstyrret i indspringene. Her er det vigtigt at bevare roen og holde fokus, fortæller Kamilla.

God mentaltræning

Lige præcis den mentale del af trampolinkonkurrencerne har springerne haft stor fokus på forud for EM. De har bl.a. råbt af hinanden til træning for at vænne sig til, at der kan være larm og forstyrrende elementer til en konkurrence. Og så har de haft en sportspsykolog tilknyttet og arbejdet med deres attituder.

- Man kan også lære meget af at se på de andre springere. Man kan se på deres attitude om de er usikre eller gode. Det handler om den måde indspringene er på, og om den måde man angriber trampolinen. Er man er glad for at være der, fortæller Patricia.

Det er dog ikke kun spring og attituder der lures af. Der bliver ifølge pigerne også kigget på tøjet – hvem har pæne dragter på – og det modsatte.

En ”venlig” sport

Når det hele er overstået – altså efter finaler og præmieoverrækkelse – er der en såkaldt banket. Her mødes alle springere, ledere og delegationsdeltagere og fejrer hinanden.

- Banketten er rigtig sjov. Der er man ikke konkurrenter mere og det hele er ovre. Så er alle meget mere afslappede, siger Kamilla.

Selvom der konkurreres i ”dugen”, mener pigerne dog ikke, at trampolinsporten er lige så konkurrent-agtig som mange andre sportsgrene. Man kan godt smile til hinanden og ønske held og lykke. Og det er de fire piger et glimrende eksempel på.

- Maila og Kamilla er bedre end os, så vi kan godt unde dem finalepladsen, når der nu kun kan være et hold. Vi har også flere år tilbage i juniorrækken, så vi kan stadig nå det, siger Patricia.