» 2008 » Maj 2008

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

EM i trampolin: I finalen på et hængende hår

Med 2/10 ned til det hollandske par lykkedes det på et hængende hår synkronparret Peter Jensen og Jacob Hansen at kvalificere sig til EM-finalen.

Af Anne J. Pøhl
2. maj 2008

Der var spænding til det sidste i den indledende runde i synkronkonkurrencen ved EM. Efter anden og sidste øvelse lå det danske par, Peter Jensen og Jacob Hansen, nr. 8 på den rensende liste og var dermed i finalen. Men sidste par i dugen var parret fra Holland, som stadig kunne snuppe finalepladsen fra danskerne.

Ligesom danskerne fik hollænderne problemer med at springe i takt, og trods en højere vanskelighed endte hollænderne 2/10 under danskerne, som fik 82,90 point.

- Jeg var overbevist om, at hollænderne havde slået os, men heldet var åbenbart med os, siger Bo Tureby, landstræner i Danmarks Gymnastik Forbund.

- Peter og Jacobs præstation var ikke optimal, bl.a. fordi Jacob er i militæret og derfor ikke har kunnet træne så meget. Og det kan ses i dag. Men det lykkes at redde den, og jeg er meget tilfreds med at vi er i finalen, siger Bo Tureby.

Finalen i synkron afvikles lørdag d. 3. maj kl. 15.00 i Arena Fyn.


Billedtekst
 
  Site Map  |  Privacy statement     


Danmarks Gymnastik Forbund| Idrættens Hus | 2605 Brøndby | Tlf: 43262601 |E-mail: dgf@dgf.dk

Redaktion: Anne J. Pøhl |Tlf: 29 38 53 58 | E-mail: altomgymnastik@dgf.dk
 
ISSN: 1604-8660



Copyright © Søren Sørensen A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!