» 2008 » Maj 2008

 

Print side Print side  Tilføj til favoriter Tilføj til favoriter  E-mail side E-mail side

EM i idrætsgymnastik: To pladser i top 15

Når de danske idrætsgymnaster på torsdag d. 8. maj 2008 tørner ud ved EM i Lausanne, er det med en målsætning om top 15-pladser i ringene og i spring over hest – og dermed markante forbedringer siden sidste EM.

Af Anne J. Pøhl
8. maj 2008

 

Som Danmarks bedste i hhv. ringene og spring over hest skal Mathias Lee Hansen og Stefan Mortensen på torsdag dyste mod den europæiske elite i de to discipliner. Målet er to pladser i top 15, og det vil være en markant forbedring af d’herrers resultater fra sidste EM. Her blev Mathias nr. 29 og Stefan nr. 27.

 

– Målsætningen er udtryk for en generel forventning om at vores gymnaster kravler op af rangstigen og for at vi følger en strategi om at satse på de discipliner, hvor vi har de naturlige talenter, siger Henrik Bertelsen, Sportschef i Danmarks Gymnastik Forbund.

Ved sidste EM var det i øvrigt ikke mere end 3/10, der adskilte de to danske deltagere fra at komme i finalen og ifølge sportschefen er det udtryk for, at konkurrencen er meget tæt.

Med OL 2010 i sigte

Med OL lige om hjørnet ser sportschefen samtidig EM som en oplagt mulighed for at vurdere det danske niveau i et stærkt felt.

– Alle de store nationer er kørt i stilling op til EM og med et perspektiv, der hedder OL i London 2012, er det yderst interessant at se, hvordan vi står nu, siger Henrik Bertelsen.

Her henviser han bl.a. til Danmarksmesteren i mangekamp Helge Vammen, som skal forsøge at kvalificere sig til OL i London.

Udover Helge Vammen, Mathias Lee Hansen og Stefan Mortensen deltager også Danmarksmester i barre og bensving Florin Purge og Danmarksmester i gulv Alexander Windfelt Hellsten. Sidstnævnte har EM-debut.
 
Debut til juniorerne

DGF stiller også med et hold juniorgymnaster. Der er blevet arbejdet meget målrettet mod EM, og målet er derfor at nå i top 25 og dermed revancere bundplaceringen ved det seneste EM. De fem juniorgymnaster, som deltager er:

  • Joachim Bøgeholt Winter, Juniordanmarksmester i mangekamp, gulv, bensving, ringe, barre og reck
  • Andreas Berum Kristensen, Juniordanmarksmester i spring over hest
  • Marcus Joäo Fuglsig
  • Casper Tydberg
  • Simon Hansen

Mathias Lee Hansen er en af de to danske disciplinspecialister, som skal forsøge at nå en plads i top 15 ved EM i idrætsgymnastik. (Foto: DGF)
 
Kort om EM
  • EM i idrætsgymnastik afholdes i Lausanne i Schweiz fra d. 8.- 11. maj.
  • 41 lande med 166 seniorgymnaster deltager
  • Der dystes både i hold og discipliner, men ikke mangekamp
  • I holdkampen dyster gymnasterne efter princippet 5-3-3. Det betyder, at hvert land må bruge fem gymnaster i holdkonkurrencen, hvor der dystes i 6 discipliner. I hver disciplin skal tre gymnaster konkurrere og hver gymnasts resultat tæller i den samlede konkurrence. Det har derfor stor betydning, hvis en gymnast kikser sin øvelse.
  • Danmark stiller med fem seniorgymnaster

BEMÆRK: Eurosport sender uddarg fra finalerne om aftenen søndag d. 11. maj 2008.

BEMÆRK: Eurosport sender uddarg fra finalerne om aftenen søndag d. 11. maj 2008.
 
  Site Map  |  Privacy statement     


Danmarks Gymnastik Forbund| Idrættens Hus | 2605 Brøndby | Tlf: 43262601 |E-mail: dgf@dgf.dk

Redaktion: Anne J. Pøhl |Tlf: 29 38 53 58 | E-mail: altomgymnastik@dgf.dk
 
ISSN: 1604-8660



Copyright © Søren Sørensen A/S - All Rights Reserved.

CMS - Content Management System by Media2.

Valid HTML 4.01! Valid CSS!